Citroën CBI-Case
Udfordring:
Varebiler er i mange tilfælde helt ens og endda fra samme fabrik.
Markedsføringen inden for kategorien er tilsvarende ensartet med
afsæt i priser og leasingtilbud. Behovet for større differentiering
medførte, at vi i samarbejde med Citroën tog fat om problemets
kerne og definerede en ny konkurrencesituation, hvor Citroën gik
til markedet med et anderledes slutprodukt og service.
Løsning:
Med begrebet Arbejdsklar udviklede vi en kampagne, der klart og
tydeligt kommunikerede det nye slutprodukt, og det som målgruppen
reelt efterspørger - en færdigbygget varebil med reoler,
stigeholder, trinbræt m.v., tilpasset den enkelte kundes behov. Med
andre ord en varebil, der er arbejdsklar fra første dag - i
modsætning til de konventionelle nøgne varebiler, som skal
udstyres, før de er operationelle. Kampagnen genererede den hidtil
største sms- og emne-registrering for en Citroën-kampagne.

